VW 1200

Jeg fik en 30 HK motor fra 1950 af Vagn, og resten fik jeg af Bjarne...

Bilen havde usædvanligt bundtræk - den vejede ikke ret meget.

Da den første motor døde fik jeg en fra en transporter der havde flere ccm, men den var altså ikke lige så kvik som den første.

Jeg fik aldrig lavet en holder for ratstammen, så man måtte holde på rattet med begge hænder. Ind i mellem blev 'kardanleddet' mellem ratstamme og styrehus for laset; så lavede jeg en ny gummimellemlægsplade af en træskosål.

Det lækre bundtræk gjorde at vi kunne trække en båd med passager tværs over mosen. Man krøb ned i båden på den ene side af mosen og holdt godt fast i rebet til bilen fra den anden side af mosen. Turen varede ikke så mange sekunder, og det var ind i mellem en våd oplevelse for passageren, når bilen skiftede op til 2. gear. Jeg har selv taget næsten hele turen (=ca. 30 m) under vandet: Jeg blev trukket ud af båden, og jeg valgte at holde fast så langt jeg turde for at gøre den efterfølgende svømmetur kortest mulig. Leo prøvede mange gange at stå på sine vandski, men i alt fik han kun ca. 1 og ½ tur før 'drop'.

I et forsøg på at undlade det irriterende gearskifte midtvejs eksperimenterede vi med at lade træk-rebet vikles op i stedet: Bilen blev først sikret mod at rulle baglæns ud i mosen med et par nedrammede vandrør bag vognbunden. Højre håndbremsekabel blev trukket an. Venstre baghjul blev erstattet af en tom fælg, som rebet kunne vikle sig op på, samt et par lodrette lederuller. Jeg kan i dag ikke huske udfaldet, men det har sandsynligvis været besværligt og ikke særligt succesfuldt; det var i hvert fald helt umuligt hvis motoren stoppede i utide og skulle skubbes igang igen...

Det var forbundet med en vis reel risiko at forsøge at skubbe bilen igang hvis man var alene. Det fik Henrik at føle. Henrik havde også en topløs folkevogn, og under igangskubning snublede han så hånden smuttede på koblingen. Det 'virkede'; motoren startede og stakkels Henrik blev kørt over fra hofte til modsatte skulder af bilens venstre baghjul. Henrik havde noget ondt af uheldet det næste halve år.


Min folkevogn... (ca. 1977)
Tilbage